keyboard_arrow_up
Få medlems rabat - Tilmeld nu eller Log ind

Heidi Eisner

StoneGnome

Inspirationen får jeg både fra garnet selv og fra naturen på den dejlig ø jeg bor på.

StoneGnome aka Heidi Eisner

Hækling kan være så dejligt meditativt og afstressende, ikke? Og så - NOGLE gange - vildt(!) stressende og frustrerende, fordi det bare ikke VIL, det man havde tænkt. Indtil det så lykkes alligevel og alt er godt igen! <3 Det er helt fantastisk, hvad man kan med garn, en pind og lidt fantasi. Ren magi.

Inspirationen får jeg både fra garnet selv og fra naturen på den dejlig ø jeg bor på, samt selvfølgelig fra andre hæklere og kreative mennesker i hele verden. Åh ja, og så fra familien, der godt kan finde på at ønske sig noget og hverken er bange for at komme med kritik eller fan-kommentarer.

Jeg elsker at udfordre og udforske garn og masker. I mange af mine opskrifter kan der derfor være noget, du ikke har prøvet før. Forhåbentlig er det så godt beskrevet, at det alligevel er nemt at arbejde med og du måske slet ikke tænker nærmere over det.

P.s. Hvis du undrer dig over navnet StoneGnome, så er det oversat til engelsk fra 'Stennisse'. Stennissegaard er det gamle navn for vores lille landejendom og her er helt sikkert nisser i krogene, som smugkigger - og måske driller eller hjælper, når hende med tryllestaven og garnet finder på noget nyt.

Søg

Populære søgninger

  • Catona
  • Scheepjes
  • jul
  • Sikkerhedsøjne
  • Stone Washed
  • Twinkle
  • Knapper
  • Metropolis
  • Træperler
  • Easy Care